IKT-People: Digital ansvarlighed er en del af hverdagen
For tredje gang har IT-konsulentvirksomheden IKT-People fået tildelt D-mærket. For virksomheden handler arbejdet med digital ansvarlighed ikke kun om at leve op til krav, men om løbende at udvikle og styrke de interne arbejdsgange.

Når man rådgiver andre virksomheder om IT-sikkerhed og digitalisering, er det vigtigt også selv at have styr på sikkerheden. Det er udgangspunktet for IKT-People, der hjælper virksomheder med blandt andet Microsoft 365, cloud, netværk og drift af IT-miljøer.
For IKT-People er D-mærket en mulighed for at få en ekstern og uafhængig vurdering af virksomhedens arbejde med IT-sikkerhed og digital ansvarlighed.
Et arbejde, der aldrig står stille
IKT-People har nu fået tildelt D-mærket tre gange. Derfor har den seneste proces i høj grad handlet om at fastholde og videreudvikle de procedurer, virksomheden allerede har etableret.
Samtidig giver arbejdet med D-mærket anledning til at gennemgå eksisterende processer og dokumentation med friske øjne.
"Vi oplever, at arbejdet med D-mærket er en god anledning til løbende at gennemgå og udfordre vores egne processer og dokumentation"
Fra rådgivning til egen praksis
For IKT-People er det afgørende, at de principper, virksomheden rådgiver kunderne om, også bliver efterlevet internt.
"Processen er med til at sikre, at IT-sikkerhed og digital ansvarlighed ikke kun bliver noget, vi rådgiver vores kunder om, men også noget vi arbejder struktureret med internt."
Den tredje tildeling af D-mærket er derfor mere end en anerkendelse. For IKT-People er det en bekræftelse på, at arbejdet med digital ansvarlighed er blevet en fast del af virksomhedens måde at drive forretning på.
Er I klar til at tage næste skridt mod bedre it-sikkerhed?
Udvalgte cases
Læs flere eksempler på, hvorfor virksomheder har valgt at gå i gang med D-mærket, og hvordan det har skabt værdi for dem.