webinar

Webinar: Få indblik i D-mærkets opdaterede tilsynsmodel og selvevaluering

[@portabletext/react] Unknown block type "undefined", specify a component for it in the `components.types` prop

10
december 2026
09.00-10.00
Online

D-mærket har lanceret en opdateret tilsynsmodel og selvevaluering. Men hvad betyder ændringerne for din virksomhed, og hvordan kommer du bedst i gang?

På dette webinar guider vi dig gennem de vigtigste ændringer og viser, hvordan du kan bruge de nye værktøjer i praksis.

Du får indblik i, hvordan den opdaterede tilsynsmodel gør tilsynsprocessen mere enkel, gennemsigtig og forudsigelig, og hvordan den opdaterede selvevaluering giver dig et bedre overblik over din virksomheds arbejde med digital ansvarlighed.

På webinaret gennemgår vi:

Den opdaterede tilsynsmodel: Hvad er ændret, og hvad betyder det for din virksomhed?

Den opdaterede selvevaluering: Vi viser de nye funktioner og guider dig gennem værktøjet.

Sådan kommer du videre: Få konkrete råd til, hvordan du arbejder med D-mærkets kriterier og forbereder dig på tilsyn.

Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Hvem er webinaret for?

Webinaret er relevant for både virksomheder, der allerede er D-mærkede, og virksomheder, der arbejder hen imod at opnå D-mærket.

Hvorfor D-mærket?

D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Mærkningsordningen er udviklet i samarbejde med Industriens Fond, DI, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk, og bygger på internationalt anerkendte standarder og rammeværker.

Arbejdet med D-mærket giver ikke kun værdi ved tildeling men også i processen. Det hjælper jer med at strukturere, dokumentere og løfte jeres it-sikkerhed og ansvarlige dataanvendelse.

Bemærk: Webinaret vil blive optaget

Optagelsen kan blive delt med deltagere eller offentliggjort af D-mærket. Du kan deltage uden kamera og mikrofon, hvis du ikke ønsker at fremgå i optagelsen.

Vi glæder os til at hjælpe jer i gang.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til os på: kontakt@d-maerket.dk

Oplægsholdere

alt-tekst mangler
Mikael JensenDirektør i D-mærket