Hvorfor er et digitalt beredskab vigtigt?
- Skab tryghed: Når I har styr på jeres beredskab, ved både medarbejdere og kunder, at I kan håndtere udfordringer professionelt.
- Bevar overblikket: En klar plan sikrer, at alle ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan, hvis en hændelse opstår.
- Beskyt jeres drift: Ved at kende jeres mest kritiske systemer kan I prioritere at få det vigtigste op at køre først.
- Bliv klar til fremtiden: Et struktureret beredskab er et vigtigt skridt i retning af at leve op til krav som NIS 2-loven.
Fra plan til handling
Et digitalt beredskab består af praktiske værktøjer, der hjælper jer i hverdagen.
Det inkluderer blandt andet:
- Nødplaner: Beskrivelser af, hvordan I fører jeres opgaver videre manuelt eller via alternative systemer under et nedbrud.
- Reetableringsplaner: Tekniske instruktioner til, hvordan data og systemer hurtigt kan genskabes.
- Action cards: Enkle tjeklister til nøglepersoner, så de vigtigste handlinger udføres korrekt under pres.
Hos D-mærket følger vi Plan-Do-Check-Act modellen. Det betyder, at vi ikke bare hjælper jer med at lave en plan, men også opfordrer til at øve den løbende, så I ved, at den rent faktisk virker.
Vejen mod et stærkere beredskab
- Tag temperaturen: Start med vores gratis selvevaluering for at få overblik over jeres nuværende situation.
- Få overblik over det vigtigste: Identificér jeres kritiske forretningsprocesser og de it-systemer, der understøtter dem.
- Sæt rammerne: Uddelegér roller og ansvar, så it-beredskabet er forankret i hele organisationen.
- Brug vores guider: Vi tilbyder skabeloner til både it-beredskabsplaner og nødplaner, så I ikke skal starte helt fra bunden.