Cyberberedskabsøvelse med D-mærket
Lær at håndtere et cyberangreb sammen med os.
Ligesom vi laver brandøvelser og servicerer bilen, før noget går galt, skal vi også være beredte, når det kommer til cyberangreb.
Én ud af tre store danske virksomheder har allerede været ramt af et cyberangreb – og mindre virksomheder oplever i stigende grad det samme. Når systemet går ned, kan det koste flere hundrede tusinde kroner om dagen, og den samlede regning kan blive enorm.
Alligevel har kun én ud af fem en fuldt implementeret plan, hvor alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre i tilfælde af et angreb. (Kilde: TDC Erhverv)
D-mærket stiller blandt andet krav om, at jeres virksomhed har overblik over data og systemer, har udarbejdet en risikovurdering af jeres sårbarheder og konsekvenser samt har en it-beredskabsplan, så I kan håndtere cyberangreb og andre hændelser.
Men det kan være svært at forestille sig, hvad man bør have styr på i en situation, man ikke har stået i før. Derfor inviterer vi til denne øvelse, hvor du får mulighed for at prøve, hvordan det er at stå midt i et cyberangreb, og finde ud af, hvad der skal være på plads på forhånd.
Hvad får du ud af at deltage?
- Træning i cybersikkerhed baseret på et realistisk scenarie
- Erfaringsudveksling og læring via samarbejde
- Klarhed over, hvilke spørgsmål I bør stille til jeres eget beredskab
- Gå hjem med konkrete handlingspunkter til jeres egen beredskabsplan
- Kom et skridt tættere på D-mærket
Vigtig info
Der er begrænsede pladser, så tilmeld dig med det samme.
Af hensyn til deltagerbegrænsningen og for at sikre bred repræsentation, kan der maksimalt deltage to personer fra hver virksomhed.
Vi håber du har lyst til at komme og øve dig sammen med os.
Facilitatorer
