Styrk kulturen omkring it-sikkerhed
Gør sikkerhed til en naturlig del af hverdagen
Medarbejdernes handlinger har stor betydning for virksomhedens sikkerhed. Målet er ikke at gøre alle til eksperter. Målet er at give medarbejderne de rette forudsætninger for at træffe gode valg.
Giv nye medarbejdere en sikker start
De første uger i virksomheden er ofte afgørende for, hvilke vaner nye medarbejdere tager med sig videre. Derfor bør it-sikkerhed være en naturlig del af onboardingforløbet. Nye medarbejdere bør hurtigt få en introduktion til:
- virksomhedens vigtigste sikkerhedsregler
- ansvar og forventninger
- håndtering af adgang og systemer
- hvem de kan kontakte ved spørgsmål
Når sikkerhed tænkes ind fra første dag, bliver det lettere at skabe gode vaner, forebygge fejl og sikre, at alle medarbejdere bidrager til virksomhedens sikkerhed..
Hold fokus på sikkerhed året rundt
Sikkerhed fungerer bedst, når emnet holdes aktuelt i hverdagen. Medarbejdernes opmærksomhed skal vedligeholdes løbende, så de gode vaner fastholdes. Det behøver ikke kræve store kampagner. Små læringsaktiviteter gennem året kan gøre en stor forskel:
- korte nyheder
- månedlige tips
- relevante eksempler
- små øvelser og refleksioner
Målet er at fastholde opmærksomheden på sikkerhed og gøre emnet relevant, nærværende og handlingsorienteret - uden at skabe støj.
Lær af fejl og hændelser
Uanset hvor godt man arbejder med sikkerhed, vil der opstå situationer, man kan lære af. Derfor kan det være en fordel at samle erfaringer fra:
- hændelser
- fejl
- nærved-hændelser
- øvelser
Når erfaringer deles og omsættes til handling, bliver organisationen stærkere over tid.
Derfor skaber det værdi
En stærk sikkerhedskultur gør det lettere at:
- opdage problemer tidligt
- fastholde gode vaner
- skabe fælles ansvar
- Det skaber et stærkere fundament for onboarding af nye medarbejdere og bidrager til en mere robust organisation over tid
Næste skridt
Gør beredskab til en del af hverdagen